For et par uger siden anbefalede jeg en tur til Odaiba, hvis man var i Tokyo med børn. Forleden praktiserede jeg så hvad jeg prædikede, da vores familie besøgte Odaibas storcenter-underholdnings-mekka Decks.

Her skal fjerde sal forestille at være en japansk indkøbsgade i 1960’erne. Der er en masse retrobutikker, et trick art museum med japansk illusionskunst og et takoyaki-museum (og en masse takoyaki-boder). Min favorit er dog den store old school spillehal, proppet med retro arkade-spillemaskiner, rigtig mange af dem analoge.

Spillemaskiner er jo en japansk specialitet, og her er altså både Super Mario, Space Invaders og deres mekaniske forfædre. En bil på en pind, som man styrer med et rat, og den slags. Bagvæggen var tapetseret med forsiderne på gamle manga-blade. En blå blik-robot vogter indgangen. Jeg tog en masse billeder:

Vores egentlige destination var dog Tokyos Legoland Discovery Center (indgang på tredje sal). Det var jo ikke synderligt japansk, men det lille mini-land var helliget Tokyos attraktioner bygget i Lego.

Som Odiaba selv (øverst tv.) med Decks, Fuji Television Building og øens ikoniske pariserhjul. Og det legendariske enorme fodhængefelt i Shibuya (nederst tv.), måske verdens travleste:

 Og her, Ryōgoku Sumo Hall:

Det var bare det…