Fod-etikette for fortsættere

Vores genkan

Okay. Lad os starte med det basale. Som jeg skrev i mit allerførste indlæg, så har man ikke udesko på indendørs i Japan. Det vil blive opfattet som uhøfligt og barbarisk. Som at prutte højlydt ved bordet til et middagsselskab. 

En japansk entre, kaldet genkan, har et sænket område lige ved hoveddøren, hvor man stiller sine sko, og et hævet område, i niveau med resten af boligen, hvor man går i strømpesokker eller hjemmesko.

(Man kan også gå på barfodet, men kun blandt venner og familie).  

Det sænkede område kan være et stengulv, som ved et udeareal, mens det hævede område typisk vil være et trægulv som i resten af boligen.

Det er uhøfligt at have sko på i det hævede område, og man bør heller ikke træde på det sænkede område uden sko på. Så griser du jo sokkerne eller hjemmeskoene, som du skal gå med indendørs.

Så det er en hel lille dans man udfører i genkanen, når man skal have skoene henholdsvis af og på, uden at træde på det sænkede område med strømpesokkerne. Ofte foregår det jo sammen med andre og på et ganske lille areal, så det kan blive både trangt og omstændigt hvis man er urutineret og har de forkerte sko på. Derfor bruger langt de fleste japanere også sko som de let og fra stående position kan træde ud af eller ned i, eventuelt med hjælp fra et skohorn, særligt hvis man går i stive sko. Jeg tror aldrig, at jeg har set en japaner snøre sine sko. Det tager simpelthen for lang tid.

Og er du på vej ud ad døren, og har glemt noget, en paraply eller din mobil, ja så må du enten pænt tage skoene af, eller kravle hen ad trægulvet på hænder og knæ. Det gør man faktisk.

Tit vil værterne i det hjem du besøger stille hjemmesko frem til dig. De vil være placeret på det hævede område, med skosnuderne væk fra dig, så du kan træde lige ned i dem. Ligeledes vil man normalt placere de sko man har taget af på de sænkede område, så man kan træde lige ned i dem, når man skal ud igen.

Således:

Hjemmeskoene står klar i det hævede område af genkanen, og udeskonene står klar i det sænkede område.

Skikken med at tage skoene af inden man går ind i et hjem antages at være over 1000 år gammel. Og det er en skik der giver mening, både fordi traditionelle japanske huse har gulve der er hævet over jorden, og fordi traditionelle japanske træsandaler, geta, er lette at tage af og på. Og så er det jo hygiejnisk.

Det er ikke kun i hjemmet, man tager skoene af. Ofte har f.eks. restauranter og templer både områder hvor man går med sko og områder hvor man går uden sko. Det er altid vil være tydeligt markeret, dels ved at indeområdet er hævet, dels ved at der vil være sutsko stillet frem.

Japanske restauranter har ofte to afdelinger. Den forreste del er møblereret med almindelige høje borde, og her går man med sko. Den bagerste del er hævet, har lave borde og gulv af træ eller tatami, og måske små rum adskile af traditionelle skydedøre, og her går man uden sko. 

I ryokaner (traditionelle japanske gæstgiverier), sentōer (badestuer) og på skoler, har man ikke sko på, og der er ved indgangen et område hvor man kan skifte mellem sko og hjemmesko. Der vil være store skohylder, ofte med hvert par sko, hvor både hjemme- og udesko kan placeres.

Som her, på min datters skole:

Nu tænker du sikkert: “okay, det var ikke så svært. Man har ikke udesko på indendørs. Det kan jeg godt finde ud af.”

Men det her er jo fortsætterkurset, og der er flere regler for indendørs fod- etikette. De kommer her:

1. Det er separate hjemmesko til toilettet

Går man på toilettet i et privat hjem vil der altid være stillet separate hjemmesko frem, som man bruger når der skal laves stort og småt. Husk at tage wc-hjemmeskoene af igen, når du forlader toilettet. Det er jo ikke så renligt at gå rundt med wc-sutterne i resten af huset.

2. Ingen hjemmesko i tatamiværelset

Som sagt bruger man flittigt hjemmesko i japanske hjem, og særligt om vinteren, hvor gulvene er kolde, er de dejlige at have. Men går man ind i et værelse dækket med tatamimåtter, skal man tage hjemmeskoene af.

Mange japanske lejligheder og huse har i dag et enkelt værelse i traditionel stil med de klassiske japanske sivmåtter på gulvene. De må kun betrædes med bare fødder eller i strømpesokker, så hjemmeskoene stilles pænt udenfor.

3. Brug separate udendørs-sko på altanen

Japanske hjem har ofte store altaner (som kun bruges til at tørre tøj, hvad der er og bliver et mysterium for mig, særligt i en by som Tokyo, der er fattig på både haver og parker), og de er jo per se udearealer. Så altanen må hverken betrædes med hjemmesko på eller i strømpesokker.

Derfor har japanerne et par klassiske plast-badesko stående ved udgangen til altanen. Og her, som med alt det andet: stil skoene pænt, så de er nemme at træde ned i og ud af.  

Den afledte taskeregel

Og så tror du sikkert, at nu vi er færdige. Men ikke helt. For indendørs/udendørs-reglerne indbefatter ikke kun sko, men i princippet alt der kan komme i kontakt med jorden. Således også tasker.

Så i Japan bør tasker, rygsække og lignende ikke røre jorden. For så kan man jo ikke have dem med indendørs.

Det betyder f.eks. at du ikke bør stille din taske eller rygsæk mellem benene, når du kører i bus eller tog. Den skal op i skødet, eller, hvis der er rigeligt med plads, placeres på sædet ved siden af dig.

Og når du går på cafe eller restaurant, og det gør du nok ofte i Japan, vil der (næsten) altid være en kurv ved din plads, hvor du kan placere din taske. Den skal du bruge. Nogle gange står kurvene under stolene, nogle gange ved siden af bordet. Nogle gange er der en kurv med kurve, som du skal tage din kurv fra.

Og så kan jeg ikke flere regler. Men jeg har en anektdote at slutte af på:

En anekdote om en dansker der ikke overholdt reglerne

Engang var jeg på picnic i en park i Tokyo med min kone og min svigerfamilie. Her talte tæpperne vi sad på som indendørs-område, der kunne vi sidde i strømpesokker eller bare tæer. Alt det andet talte som udendørs-område. Der skulle man have sko på. Men jeg orkede ikke det evige sko af/sko på, så jeg gik hen til kiosken i bare tæer.

Mine svigerforældre panikkede. Hvad var det jeg lavede? Jeg kunne jo komme til at træde på glasskår. “Pas på, pas på!” råbte de, selv om der selvfølgelig ikke er nogen glasskår i japanske parker. Der er heller ingen madrester man kan træde i, ikke engang nogen cigaretskod. De japanske parker er klinisk rene, som en kirugs nysprittede hænder.

Så jeg gik hen til kiosken i bare tæer, for at købe os nogle American Dogs (pølser i dej på en pind), med min nervøse svigermor halsende efter. Kioskdamen så på mig, som om jeg var sindssyg. “Han har bare tæer,” sagde hun til min svigermor. Den sære hvide mand har bare tæer. Han kan skære sig på glasskårene.

Så altså: der sker ikke noget hvis du ikke overholder reglerne. Ud over, at situationen bliver lidt akavet. Og at folk synes du er lidt uhumsk.

4 comments

  1. Hej Kristian – det er virkelig sjovt at følge med i dine indlæg (^_^) også selvom jeg kender alle sko-reglerne. Jeg så også din og Livs youtube-video – flere af dem! Hils Hanako fra mig (^_^) – Louise

    Like

  2. I dag var jeg for resten til et arrangment i min datters skole, hvor børnene i klassen havde lavet oplæg om forskellige lande, som forældrene så kunne komme og se. Her noterede jeg mig, at alle forældrene havde taget deres egne hjemmesko med – og takkede min kone for at huske til mig.

    (Omkring en fjerdedel af børnene og måske 2/3 af forældrene havde desuden masker på. Men det er en anden (Corona-virus)historie).

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s