Velkommen til Kawasaki (ikke gummiskoen, men kvarteret)

Velkommen. Her bor vi så, i Kawasaki-kvarteret mellem to enorme byer, Tokyo og Yokohama, der er i praksis er groet sammen, Aalborg-Nørresundby-style. Bare lidt større. Tokyo har 38 millioner indbyggere, og er således verdens største by. Jeg har fået fortalt, at byområdet er på størrelse med Sjælland.

Vi er:

– Min japanske kone Hanako, der arbejder for et Toyko-firma der har udviklet sundheds-app’en Caloriemama. Hun tager afsted klokken otte om morgenen og kommer hjem klokken otte om aftenen. Sådan er det på de japanske arbejdspladser – og særligt i en by, hvor der ofte er smålangt til arbejde.

– Vores datter Liv, der er startet i tredje klasse i den lokale japanske folkeskole. Hun taler, i modsætning til mig, rigtig fint japansk, men det er stadig en stor omvæltning for hende.

– Og mig. Jeg er i gang med at starte op som freelancejournalist her i Tokyo. Jeg var også freelancejournalist hjemme i Danmark, og der er både Olympiske og Paralympiske Lege her i Tokyo i 2020 (og jeg har akkreditering), så jeg er fortrøstningsfuld. Er du tilfældigvis en redaktør eller lign, der har brug for en skarptskrivende mand i Tokyo, så send mig en mail 😉

Og vi har lejet os ind i det her lejlighedskompleks i Kawasaki-området. Vil I se hvordan sådan en helt almindelig japansk lejlighed ser ud? Der er et par overraskelser. Kom med op…

Her er entreen. Her er et stengulv, hvor man stiller skoene, og så et lille trin op til trægulvet. Man går ALDRIG ind i en japansk lejlighed med sko på. Det svarer til at gå ind i en dansk lejlighed og pisse på gulvtæppet. Måske tilgiver de lokale dig. Måske ler de akavet. Men de tænker, at du er en idiot og en barbar (note til mig selv: skriv mere om reglerne for fodtøj indendørs en dag).

Her er to værelser vi ikke bruger. Vi har kun air-con/varme i spisestuen, så her om vinteren er de alt for kolde til at opholde sig i. Men til marts, når det bliver varmere, bliver det ene et børneværelse og det andet kontor/gæsteværelse.

Vi har et dejligt stort kombineret bad/bryggers/toilet-område. Som I kan se, har vi ikke et af de der funky moderne japanske toiletter med en masse knapper, som alle danskere altid spørger til. Til gengæld har toilettet en indbygget håndvask foroven. Det er smart. Vi har også tilsluttet en lille el-radiator, for her er p…. koldt.

Der er selvfølgelig et badekar. De fleste større japanske lejligheder har indbygget badekar, for japanerne elsker at bade. Mange tager et langt skoldhedt karbad hver aften (note til mig selv: skriv mere om japansk badekultur).

Her er vores kombinerede spisestue/køkken. Som altså lige nu er kombineret spisestue/køkken/børne-værelse/arbejdsværelse. Køkkenet har nogle funky gadgets, men til gengæld ingen ovn. Japanerne bruger ikke ovne, så man må til bageren for brød (note til mig selv: skriv mere om gadgets og japansk madkultur).

Og ved siden af stuen, lejlighedens sidste rum, tatamiværelset. Det ser meget japansk ud, ikke?

Det hedder et tatami-værelse, fordi gulvet er dækket af tatamimåtter, en klassisk japansk måtte af risstrå. I traditonelle japanske huse er alle gulve dækket af måtterne, men i nyere japanske hjem, som det her, er der typisk kun et enkelt tatami-værelse, der bruges som soveværelse. Det indbyggede skab til venstre fungerer både som klædeskab, og til opbevaring af de futonmadrasser vi sover på om natten. Af historiske grunde er tamtamimåtter også en måleenhed for værelsesstørrelser. Værelset her er således seks tatami-måtter stort.

Vi har også købt en benløs lænestol til tatamiværelset. Det er den jeg sidder og læser i. Den er rar. Og bordet er et særligt vinterbord, med tilhørende dyne-dug og radiator. Så man stikker fødderne ind under bordet og får dem varmet. Det er smart.

Til sidst, vores rummelige altan. Her tørrer jeg tøj. Det gør alle japanerne på deres altaner, det er det eneste de bruger dem til. I husordenen i vores gamle lejlighed i Nordvest stod der, at man ikke måtte tørre tøj på altanen. I husordenen her står der, at man ikke må have planter og møbler på altanen.

Men jeg har set, at nogle af mine naboer har krukker med blomster og buske stående derude alligevel, så det vil jeg også have. Og når det bliver varmere tror jeg, at jeg vil trække mit lille skrivebord derud og have mig et solskinskontor. Indtil nogen klager.

 Det var den lille rundtur. Jeg håber I vil følge med i bloggen. I er meget velkomne til at komme med kommentarer og spørgsmål i kommentarfeltet.

Vi ses. Mata-ne, som de siger herovre.

14 comments

  1. Fantastisk med fodvarmersofabord! For en time siden strøg tanken forbi mig, at der er langt til Aalborg… tanken nu: Det er nok relativt trods alt. Pøj pøj i Kawasaki-land. SKriv når du finder Kawasaki-skoen

    Like

  2. Hvor hyggeligt og sjovt med din blog, Kristian. Pudsigt med vasken, der sparer vand ved at have afløb i cisternen. Men så lige et skoldhedt karbad oveni! Du må klart udfordre husordenen med lidt planter på altanen. Jeg glæder mig til at følge med på bloggen. Kh

    Like

    • Men det smarte ved karbadet er, at man også genbruger vandet. Man vasker sig med sæbe under bruseren, og først når man er ordentlig skrubbet ren, lader man sig synke ned i det varme karbad. Og således kan hele familien bruge det same vand.

      Like

  3. Sjovt at læse med, Kristian, tak for at skrive! Hvor er der meget, jeg ikke ved om Japan … men måske du kan hjælpe på det. Held og lykke med det nye freelanceliv – og familieliv, ikke mindst. Du må også skrive lidt om, hvordan det er for dig at finde venner. Kh

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s