Beslutningen om at afholde OL uden tilskuere er var unødvendig, og er et gigantisk Japansk selvmål.

Så I åbningsceremonien til OL i går? Har I fået set noget olympisk sport? Uden tilskuere? Har det været trist? Det synes jeg. Unødvendigt trist.

Den helt overvejende fortælling i Japan, i medierne og blandt befolkningen, er, at det er uforsvarligt at afholde OL under en corona-epidemi, og at økonomisk grådighed har overtrumfet sundhedshensyn. Legene burde aflyses. Det er en fortælling der har spredt sig til resten af verden, også til Danmark, f.eks. i Politiken-artiklen her.

Problemet er, at den ikke er sand.

For det første er Tokyo ikke særlig hårdt ramt af corona. I Tokyo er antallet af dagligt nye smittede per indbygger ca. det samme som i Danmark. (ca. 1 smittet per 7000 indbyggere begge steder), og væsentligt lavere end i København.

Her rejses typisk to modargumenter: for det første at der testes langt mindre i Japan end i Danmark, og for det andet, at det går langsommere med vaccinationerne i Japan end i mange andre lande.  

Og det er for så vidt rigtigt. Ikke desto mindre har en tredjedel af Japanerne nu fået første stik og en fjerdedel er færdigvaccinerede. Og da man som i Danmark også her vaccinerer de ældste og mest sårbare  først, har man nu nået et vaccinationstal hvor risikoen for at blive alvorligt syg eller at dø med corona er blevet betydeligt formindsket.

Det bakkes op at data: Kurven over corona-relaterede dødsfald i Japan har været voldsomt stigende over hele 2021, men er i løbet af den seneste måned fladet gevaldigt ud. Vi skal tilbage til november sidste år, for at finde en længere periode med så få corona-relaterede dødsfald i Japan som nu.

For det andet er der intet der tyder på, at de tilskuerløse lege udgør nogen større risiko ift. nye coronaudbrud i Tokyo.

Ja, det er rigtigt, at der siden 1. juli er registreret over 120 coronatilfælde blandt de mange tusinde OL-relaterede personer. Langt over halvdelen har været japanere der har arbejdet som det der på officelt lingo hedder ”Tokyo 2020 Contractor”. Altså borgere i Tokyo med OL-relaterede jobs. Ganske få har været atleter i OL-byen.

Og i modsætning til Tokyos borgere bliver personer med relation til OL jævnligt testet, og udenlandske atleter, pressefolk og officials lever under benhårde coronarestriktioner og har stort set ingen muligheder for at komme i kontakt med resten af Tokyos befolkning, fordi de ikke må bevæge sig ud af deres zoner, og der desuden ingen tilskuere er. 

Og ærlig talt: de 120-130 smittede over tre uger er jo ingenting i forhold til de 1500-2000 dagligt nysmittede i Tokyo (som har ca. 14 millioner indbyggere). Det er en dråbe i havet.     

Alligevel har fortællingen om de uansvarlige og corona-usikre lege fyldt nærmest alt i de japanske mediers optakt til legene.

”As virus cases rise, true cost of Tokyo games become clear”, ”Leaks evident in Games bubble ahead of opening ceremony” og “Confusion, COVID-19 reign as games near” har det lydt på side et og to af de to store  engelsksprogede aviser ”The Japan Times” og “The Japan News” over de seneste dage.

Og ja, der var en (ikke-smittet) atlet fra Uganda, der hoppede af og forsvandt, og der er spottet pressefolk ude at få lidt at spise udenfor deres sikkerhedszoner, og der er registreret Corona-tilfælde i OL-byen. Og hver eneste lille sikkerhedsbrist er blevet rapporteret, som var Japans undergang nært forestående.

Men der skal ikke meget meget klarsyn til at se, at corona-risikoen ved at afholde legene under de nuværende forhold er forholdsvis lille. Og personligt er jeg overbevist om, at man fint kunne have tilladt tilskuere uden at sætte Tokyos folkesundhed på spil.   

Se f.eks. på EM i fodbold:

Afholdt i 11 forskellige europæiske byer, hvor de fleste havde langt højere smittespredning end Tokyo har lige nu, og hvor der var tilskuere til langt de fleste kampe, og hvor fans i tusindvis rejste over landegrænser for at støtte deres hold. Et EM hvor risikoen for coronaspredning objektivt set var langt, langt større end ved OL, men hvor man alligevel formåede at have fokus på fodbold og folkefest, og kun i mindre grad på corona.  

Omvendt her, hvor ingen taler om andet end corona, hvor Tokyo er i undtagelsestilstand og legene uden tilskuere. Fortællingen om de corona-uansvarlige lege er blevet gentaget så ofte, at der ikke synes at være plads til andre sandheder.

Historien om hvordan Japans ensidige OL-fokus på corona-sikkerhed har været et gigantisk selvmål, er umulig at fortælle. Også selv om den rigtig.

Særligt har beslutningen om at udelukke tilskuere været unødvendig og katastrofal. For atleterne, der må finde det sært tomt  at skulle præstere til den måske vigtigste og største begivenhed i deres idrætslige karriere uden nogen til at juble af dem. For Tokyos beboere, der ikke får mulighed for at opleve den nok største Tokyo-idrætsbegivenhed i deres levetid på stadion, og skabe den folkefest et OL altid bør være. Og værst af alt, for den olympiske ide om at mødes i fællesskab.

Hvordan kan man fortælle historien om, at verden samlede sig i Tokyo og viste, at den ikke ville lade sig knægte af corona, når det så åbenlyst ikke er det der er sket til de tilskuerløse boblelege hvor ingen mødes med hinanden?

Her er historien: Tokyo-arrangørerne scorede i eget mål, og sporten og fællesskabet tabte. Corona vandt.   

Kilder

Liste over COVID-smittede med relation til OL: https://olympics.com/tokyo-2020/en/notices/covid-19-positive-case-list

Global liste over coronasmittetal, dødstal, mm. Bemærk at Danmark f.eks. har 3-4 gange så mange corona-relaterede dødstal som Japan: https://www.worldometers.info/coronavirus/

Oversigt over COVID-19 tilfælde i Japan. Bemærk faldet i antallet af dødsfald over den seneste tid: https://mainichi.jp/english/covid19