Forleden var jeg gæst og medvært i podcasten Verden ifølge Seriemagasinet, en podcast der med afsæt i det hedengangne tegneseriehæfte Seriemagasinet kommer rundt om både tegneserier og tilværelsen som sådan.
Jeg talte med vært Tom Kampmann om mit år i Japan og den hårde hjemkomst, og om japanske manga-tegneserier og fremstillinger af Japan i amerikanske serier. Og lidt om japansk ukiyo-e kunst, selv om jeg ikke kunne huske hvad det hed. Hør podcasten her:
Som en lille visuel guide til de mange tegneserieserier og andre visuelle værker vi kommer rundt om i løbet af udsendelsen, er her nogle billedeksempler:
Først selvfølgelig Seriemagasinet nr. 177 fra 1975, inklusive Johnny Hazard-historien “Samurai-sværdets gåde”. Skrevet og smukt tegnet af Frank Robbins.
Far er vred. Mad-manganen Oishinbo, skrevet af Tetsu Kariya and tegnet af Akira Hanasaki.
Jiru Taniguchis poetisk og meditative “Manden der går tur”
Voldfede “Akira” af Katsuhiro Otomo. Fra første bind, som stort set er en lang action/jagtsekvens.
Milton Caniffs “Terry and the Pirates”
Will Eisners mageløse “The Spirit”.
Stilhed og stemning inden stormen i “Ensom ulv og hvalp”. Skrevet af Kazou Koike og tenget af Goseki Kojima.
Og selvfølgelig Hokusai. Japans nok største kunstner arbejdede med ukiyo-e tryk: med tusch, klare konturstreger og flade farver, frække beskæringer og en klar grafisk sensibilitet. Han var stort set tegneserietegner. Kengo Hanazawas groteske, voldsomme og morsomme zombie-manga “I am a hero”Til sidst, to Netflix-serier jeg anbefaler: “The Naked Director” om manden der lancerede auteur hardcore porno i Japan. Og den poetiske, morsomme og ret så dejlige “Midnight Diner: Tokyo Stories” (som for resten er baseret på en manga).
Konnichihva'? 