Med håndklædet på hovedet: Onsen og Sento

Sidste sommer besøgte vi Hanakos veninde Takako i Taiji, en lille by på stillehavskysten. Taiji er Japans hvalfangerhovedstad, og det er en historie for sig selv, men det er også et bjergrigt område med mange onsens – varme kildebade – og hver aften tog Takako os til en ny onsen.

Så søbede vi dér i det 40 grader varme kildevand, gerne i et af de udendørs bade, inden vi tog hjem og fik en nightcap.

Det var ikke fordi, at Takako ikke selv havde bad, at hun tog os i onsen. For det havde hun. Men det var at gøre noget særligt for os, hendes gæster. At tage i onsen med dem om aftenen.  

Vi tog ingen billeder af de onsen vi besøgte i Taiji, men vi tog et af nightcap’en:
Takakos hjemmelavede umesh (blommevin) og citronvin.

30.000 onsen

At tage bad i Japan er noget særligt og højt værdsat. Det ses som en måde at rense krop og sind på, og oplevelsen har nærmest rituel karakter.

Det fineste er at tage i onsen, og der er rigeligt at vælge igennem. Japan har masser af vulkaner, og derfor også mange varme kilder, rige på naturlige mineraler. Historiske tekster helt fra tilbage fra 700-tallet omtaler onsen-bade i Japan, og i dag er der omkring 30.000 onsen og 3000 såkaldte onsen-byer i landet.

Her er den offenlige herre-onsen, der sammen med kvinde-onsenen ved siden af, er hjertet i den lille onsen-by Yamanaka-onsen, som vi besøgte for nyligt.

Mange onsen er tilknyttet hoteller og især ryokan – traditionelle japanske hoteller/gæstgiverier, hvor man bor på tatamiværelser. Her kan ryokanens onsen ofte benyttes (mod betaling), selv om man ikke er gæst.  

Her er f.eks. den ryokan vi boede i for tre år siden, da vi var på ferie i Shimoda. Herre-onsenen (som jo var den jeg brugte) var en smuk, gammel træbygning fra 1915, med statuer af nøgne, badende kvinder i det store bassin. Det var også muligt at booke separate mindre onsen, så familien kunne bade sammen.

Hvordan går man i onsen?

En onsen har adskilte dame- og herreafdelinger. Det giver god mening, for man bader nøgen. Ved indgangen er der naturligvis en genkan – en entre – normalt med hylder eller skabe til skoene.

Hver afdeling har et omklædningsrum, hvor der er kurve til tøjet, små nøgleskabe til værdigenstande, og områder med spejle og håndvaske, så man kan lave lidt toilette efter badet.

Herfra entrerer man selve hovedbadet, nøgen, med kun et lille vaskehåndklæde. Det må helst ikke komme i vandet, så man placerer det på hovedet, mens man bader.

Far og søn panda i onsen i en japansk børnebog af Tupera Tupera. Bemærk håndklæderne på hovedet. (Og hvis du undrer dig over hvorfor pandaerne er helt hvide, så er det fordi de har taget det sorte af i omklædningen).

Her vil være et eller flere store bade, og langs væggen en række med vandhaner, lavthængende brusere og skamler. Her sidder man og vasker sig med sæbe, inden man går i onsen-badet – præcis som man gør det derhjemme.

I manganen “My Brother’s Husband” tager hovedpersonerne i onsen og nyder det udendørs bad.

Nogle gange har en onsen kun ét bad, men oftest er der flere. Ud over det store indendørs hovedbad, er der næsten altid et udendørs bad, kaldet roten-buro, bygget i sten. Det er fantastisk at simre nøgen i det varme vand og i den friske luft, ofte ud til en smuk have eller et pittoresk skov- eller bjergområde.

Der kan også være bade med forskellige typer af vand: kolde bade, saltbade, bade med forskellige mineraler, osv. Alle bade er så lave, at man kan sidde i dem, og bortset selvfølgelig fra de kolde bade, er de ret varme, ofte en 39-40 grader. Det er også tit en sauna, og nogle gange flere forskellige – f.eks. en dampsauna.

Når man bader ses det som en rensende og vel nærmest meditativ handling. Så man løber, larmer, pjasker og svømmer ikke. Man er bare i vandet, og nyder dét. Man må gerne tale sammen, men dæmpet.

Når man er færdig og forlader onsenen er der ofte et lille rekreationsområde man kan benytte. Med en øl-, te-, og sodavandsautomat

Den lokale sento – badestuen  

Vil man have en mere lokal oplevelse, kan man i stedet tage i sento – en badestue.

I København, hvor jeg har boet i mange år, er der kun en eller to badestuer tilbage, og med ujævne åbningstider. Men i Japan er der en sento i hvert et lille kvarter. Og det er ikke fordi japanerne ikke har bad derhjemme. De holder bare meget af at gå i sento, strække benene i bassinet, sludre med vennerne.  

Det kan jeg godt forstå. Her er min lokale sento i Motosumiyoshi hvor vi bor. Man kan bare gå ind, købe en billet, leje et håndklæde, tage et bad. Det koster ikke noget særligt, og som man kan se på billedet, kan man tage tøjvasken samtidig i møntvaskeriet ved siden af.

Vores lokale sento.

Regler og opbygning er de samme som en onsen: der er adskilte herre- og dameafdelinger, omklædningsrum, samt vask og nøgenbad i samme rum. Typisk er der færre forskellige bade i en sento, og det er for det meste mindre, kvadratiske bade. 

Der finde også ekstravagante supersentoer, der vist ikke lader onsen noget efter. Men jeg anbefaler alligevel den lille lokale sento. Det er ikke lige så luksuriøst som en onsen ofte er, og det er ikke naturligt kildevand man bader i, men man får til gengæld en meget autentisk oplevelse af lokalsamfundet.   

One comment

Skriv et svar til henrik lind-jensen Annuller svar