Homofobi på japansk

Det her er en af min datters yndlingstegneserier.

Yaichi bor alene med sin datter Kana. Hans tvillingebror Ryoji sprang ud som bøsse da de var unge mænd, og flyttede siden til Canada og giftede sig. Nu er Ryoji død, og en dag ringer en kæmpestor canadisk mand på Yaichi og Kanas dør – Ryoji’s mand Mike. 

“My Brother’s Husband” er en varm og kærlig manga om… ja, om homofobi vel.

For den latente homofobi og den tavshedskultur der omgærder homoseksualitet i Japan, sidder også i Yaichi, der mistede kontakten til sin tvillingebror efter han sprang ud, og nu har svært ved at acceptere sin homoseksuelle svoger, der tilmed flytter ind hos Yaichi og Kana. 

Anderledes står det til med Kana, der fra første dag er helt forgabt i sin ukendte onkel – han er hendes onkel, udlænding, kæmpestor, behåret som julemanden og kommer fra Canada, et land der næsten hedder det samme som hende – what’s not to like?

Det er på sin vis en pædagogisk fortælling, hvor man som heteroseksuel, barn som voksen, kan blive konfronteret med, og få svar på, de spørgsmål og fordomme man måtte have om homoseksualitet.  Og lære om japansk mad, japansk kultur, og andet interessant tillige.

Men noget af det der gør “My Brother’s Husband” så god er at det sker uden løftede pegefingre. I en tid hvor man kan føle, at mennesker med ”forkerte” holdninger bliver udskammede, er det velgørende, at Yaichi aldrig bliver det i ”My Brother’s Husband”. Han er præget af sit samfunds normer og har haft svært ved at forholde sig til sin brors homoseksualitet, men han bliver aldrig fremstillet som andet end en dybest set god og ordentlig mand. Som bliver klogere i mødet med et andet menneske – og med sin datters mere fordomsfrie tilgang til homoseksualitet.

Således er ”My Brother’s Husband” en varm, morsom og rørende fortælling om et venskab mellem tre mennesker, og om en mand der lærer at blive et bedre menneske og at forlige sig med sin fortid. Jeg tudede kun lidt til sidst.

Gengoroh Tagame er ingen stor tegner, men han er en fremragende og effektfuld fortæller, der formår at skabe spænding og stort drama ud af meget hverdagsagtige situationer. Og som kan formidle svære problemstillinger om f.eks. diskrimination og sex, så der er lag for både børn og voksne.

Og så er han selv homoseksuel, hvad der er tydeligt i hans tegninger af mænd og kvinder. Kvinderne er lidt kedelige, men de mandlige hovedpersoner Mike og Yaichi er et par flotte muskuløse fyre, der går rigtig meget i bad.

”De har godt nok mange muskler,” bemærker min datter jævnligt når vi læser tegneserien sammen (den er på engelsk, så jeg oversætter løbende til dansk).

Her er hendes take på ”Min brors mand”: 

PS. Lidt reseach afslører da også at Gengoroh Tagame inden succesen med “My Brother’s Husband” især gjorde sig i hardcore BDSM bøssemanga. Han er åbenbart kendt som Japans “Tom of Finland“. Her et interview med lidt mere uskyldige eksempler på den del af hans værk (resten må I selv Google jer til).

PPS. Og ligesom med den seneste manga jeg anbefalede, den helt, helt anderledes “I Am a Hero” (Ikke for børn!), er også “My Brother’s Husband” blevet filmatiseret, i det her tilfælde som en japansk tv-serie.

Man må sige at hovedpersonerne i TV-serien har stor fysisk lighed med tegneseriefigurerne.

One comment

  1. tak for en meget informativ update, kristian.

    🙂

    henrik lind-jensen korshavevej 2 2640 hedehusene

    mobil 61 67 – 72 04 henrik@rgro.dk http://www.rgro.dk

    Den 3. april 2020 kl. 05.10.32 +02.00, skrev Konnichihva’? :

    > kristianbang73 posted: ” Det her er en af min datters yndlingstegneserier. Yaichi bor alene med sin datter Kana. Hans tvillingebror Ryoji sprang ud som bøsse da de var unge mænd, og flyttede siden til Canada og giftede sig. Nu er Ryoji død, og en dag ringer en kæmpestor c” > > >

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s