For nyligt, med efteråret knapt begyndt, tog vi på en lille ferie (to overnatninger) til Yamanaka Onsen, en lille pittoresk by i et bjergrigt område på vestkysten af hovedøen Honshu, ca. lige langt fra Kyoto og Tokyo.

Det var en ferie arrangeret af en af Hanakos kollegaer, så først havde vi et døgns tid med fem flinke folk fra hendes arbejde, inkl. hendes chef, og så var vi et døgns tid på egen hånd.

Yama betyder bjerg, naka betyder indeni, og onsen betyde varm kilde, eller varmt kildebad, så Yamanaka Onsen er, som navnet tilsiger, en kurbad-by smukt kranset af bjerge.

Den er én af de fire onsen-byer der udgør Kaga Onsen-området, og byens varme kilder blev opdaget af munken Gyoki for over 1300 år siden. Den berømte digter Basho havde byen på sin top tre over de bedste onsen i Japan, og hang ud her og skrev fede haiku. 16oo-tallet var åbenbart ikke for fint til best of-lister. Der er et Basho-museum i byen, men det besøgte vi ikke.

Det er en lille perle af en by, et stykke fra the beaten turist track, men nok en lille omvej værd. Yamanaka Onsen er ikke særlig stor, og alt kan opleves på gå ben på én dag, hvis man skynder sig, og to, hvis man giver sig tid. Vi gav os tid.

Den kommunale badeanstalt

Centrum af Yamanaka Osen, fysisk og mentalt, er de to gamle kommunale onsen-badeanstalter, én for kvinder og én for mænd. Herre-anstalten, som jeg prøvede, var smuk på en bedaget måde, og af billedet her, der hænger derinde, kan jeg udlede at bygningen i hvert fald stod under 2. verdenskrig, hvor Yamanaka Onsen, ligesom Kyoto, var en af de byer som amerikanerne af kulturhistoriske grunde valgte ikke at bombe. Det var dengang man både var civiliseret og smed atombomber.

Det er en onsen med en stemning af gamle dage: gammeldags tøjskabe, lige så gamle luntende mænd, og en smuk badehal, hvor vandet er væsentligt varmere end de ca. 40 grader der ellers er standarden i onsen. Det er vaaaaarmt. Man kan leje håndklæde og købe sæbe og hvad man ellers har brug for. I en automat selvfølgelig.

Mellem de to onsen er der også en lille fod-onsen til at bade tæerne. Og foran herre-onsenen en lille bitte onsen-dam, som man kan koge æg i. Så det.    

• 

• 

• 

Sake-is

Fra de to onsen går byens hovedgade, der tydeligt er nyrestaureret. Kaga Onsen-området er kendt for sit håndværk, særligt lakeret træ og lertøj af en særlig lys type ler, så her er masser af hyggelige turistede butikker med den slags, og med modeøj og smykker og sake.

Flere forskellige steder kan man også selv prøve kræfter med håndværket og f.eks. lave træskåle, lakere træ, eller lave soba nudler. Vi valgte sammen med Hanakos chef Yuki at tage en ler-workshop med drejeskive og det hele. Det syntes både barn og voksne var sjovt.  

Bedste butik var dog afgjort den lille købmand med girafstatuer ude foran, der solgte de bedste frisklavede korokke (dybstegte boller af katoffelmos og hakket kød) jeg har smagt. Køen var konstant.

Og så har byen slået sig op på, at alle sælger is. Ikke is-butikker, men butikker, der også sælger is. Så slagteren sælger indbagt is, æggebutikken sælger is med æg i, og ris- og bønner engrosbutikken, sælger is med bønner. Selv valgte jeg en softice med sake fra sakebutikken. Den var go’.

Tofu, tang og fiskekager til morgenmad

Vores hotel var en stor rykokan – det vil sige et traditionelt gæstgiveri med tatamiværelser. Jeg ved ikke hvordan det lader sig gøre til prisen, men hvor normale hotelværelser jo altid er på størrelse med kosteskabe, er ryokan værelser altid enorme.

Her er vores:

Det lave bord og de lave stole på tatamiværelset bliver skubbet til side om aftenen, og så bliver der redt op med futon-madrasser man kan sove på.

Og som det ses, klæder man sig i de udleverede yukataer når man går rundt på hotellets område (ikke et krav, blot en mulighed).

I det tilstødende opholdsværelse var der udsigt til det skovklædte bjerg der lå lige på den anden side af den sceniske Kakusenkei kløft (den kommer jeg tilbage til), som ryokanen er bygget på kanten af, eller måske nærmere, ind i.

Her er hotellet set fra broen over Kakusenkei kløften:

Og her er udsigten fra hotelrestauranten:

Der var morgen- og aftensmad med i prisen, og det var i begge tilfælde ganske overdådigt. Men morgenmaden var ikke rigtigt min stil: Misosuppe med stegt tofu, tang- og gulerodssalat, fiskekager, frisk kål, tomat og agurk, syltet blomme, kogte grøntsager af ukendt observans, jello, stegt laks, æggekage, en klat kartoffelsalat, ris, samt flere ting af ukendt herkomst.  

Sig det ikke til nogen, men jeg sneg mig ned til kiosken og købte brød, syltetøj og yoghurt til far og datter.

Jeg er kræsen med min morgenmad, men til aften er jeg næste altædende. Her var wagyu-kød, stegt ved bordet, nabe (en gryderet), kogt ved bordet, tempura (dybstegte grøntsager), sashimi og meget andet lækkert. På andendagen fik vi en hel krabbe. Det var godt og vi kunne jo ikke spise halvdelen, så CO2 spildet var enormt.

I kælderen lå hotellets to onsen. Den store flotte var til herrerne indtil frokost, og til damerne resten af dagen, og ved den mindre og mindre flotte var det omvendt. På andendagen gik jeg så tilpas sent i bad, at jeg var der alene, og jeg skyndte mig at tage et par sjældne onsen-selfies. Ærgeligt at det ikke var fra den flotte:

Kløften & rouladen

Ud over byens onsen er den store attraktion i Yamanaka Onsen bjergene og den lange Kakusenkei kløft, der løber langs byen. Man kan nok trekke eller leje et par cykler, hvis man virkelig vil udforske området, men vi valgte den lette løsning og tog en gåtur langs floden der løber gennem kløften.

Der er et par fine broer, en traditionel træbro i den ene ende af byen, og en sær svungen rød metalbro i den anden ende. Der går en kuperet sti gennem det naturkønne område mellem de to broer, og nær den røde bro er der et lille udendørs sted, hvor man kan få roulade og grøn te. Vi tog turen en søndag eftermiddag, og det var lige myldretid nok, og fandeme om rouladen ikke var udsolgt. Vælg en hverdag.  

Det var det. Det var stort set alt der er at opleve i Yamanaka Onsen, men for os var det en perfekt tur ud af Tokyos sten- og asfalt-uendelighed.

Der er en fin lille guide-hjemmeside her.

Mata-ne.