Traditionelt set holder man ikke jul i Japan. Det er et koncept man har importeret fra Vesten, nok især USA, på samme måde som vi har importeret Halloween og Valentines Day i Danmark. Og således ser den japanske jul gennemkommercialiseret, forpjusket og sært forvrænget ud med danske øjne. Plasticjuletræer i storcentre, sporadisk julebelysning i hjørnerne.

Og som jeg forstår det på min kone og på reklamerne i bybilledet er julen i Japan hverken børnenes eller familiernes fest.  

Det er ungdommens fest. Og sådan er det måske: ungdommen er altid først til at opdage og optage de nyeste trends fra det store udland. Som nu jul.

Så de mødes i små grupper af venner og spiser stegte kyllingelår med røde sløjfer om, og jordbærlagkage i julefarver. Eller tager på date og udveksler romantiske gaver. En slags Valentines Day med nissehue.

Men vi er jo danskere (i hvert fald halvanden af os), så vi gjorde vores bedste for at holde en rigtig dansk jul. VI bagte småkager med en dansk familie vi kender (hej Benedikte, Johanne, Anne Sofie og Jonathan!), Liv og jeg lavede marcipankonfekt og med sin mor og mormor byggede hun et peberkagehus, købt i Ikea. Vi havde pakkekalendere, pyntede op med kravlenisser og fulgte trofast med i den bedste danske tv-julekalender i årevis, Julefeber på DR.

Juleaften inviterede vi den familie vi mest omgås: mine svigerforældre Taro og Satchiko, Hanakos tante på farens side, og hendes fætter og hans familie på moren side. Syv voksne, tre børn. 

Jeg havde lovet at traktere med traditionel dansk julemad. Det var naivt.

På forhånd havde jeg givet op på den hele and og flæskestegen, men værre var det, at jeg hverken kunne finde rødkål eller små kartofler at brune. Altså, de har masser af kartofler, men de er store og melede. Til gengæld fandt med møje et stort glas med syltede kirsebær til kirebærsaucen.

Så vi endte med stegt andebryst (fundet i sidste sekund hos den franske frostvarekæde Picard, vores faste pusher af euro-færdigretter), de stegte japanske kyllinglår, flødekartofler og råstegte ditto, samt en råkostsalat på hvidkål, æble og mandler.  

Ikke traditionel dansk julemad, pointerede jeg inden vi spiste. Men det var et hit, og det samme var risalamanden, som var helt som den skulle være, bortset fra at japanske mandler er brunlige i det, når man smutter dem. Til gengæld kunne folk ikke lide konfekten. Japanere synes, at marcipan er noget underligt noget.

Juletræet var 40 centimeter højt og af plastic, så det gik vi ikke rundt om, men vi åd os fede og der var et lille gaveorgie, så børnene slog sig løs.  

Årets bedste og særeste gave var det her hjemmesyede mundbind, som Hanako fik af sin mor. Lavet af hendes afdøde mosters brudekjole.   

Folk tog tidligt hjem. Juleaftensdag er ingen helligdag, og ej heller 1. og 2. juledag. De voksne skulle på arbejde, børnene i skole. Men det var en god jul.

Meri Kurisumasu fra Tokyo