Japanerne er nogle af de sundeste mennesker i verden. De lever igennemsnit 84,5 år, og har således verdens højeste gennenitslevealder (i Danmark er den på 80.8 år, heller ikke dårligt), og har tillige med 3,7 % den laveste forekomst af overvægtige (BMI over 30) i et udviklet land – til sammenligning har Danmark 14,9 % og USA 38,2 %. På en fedme-rangliste ligger Japan nede i bunden, klemt inde mellem Nepal og Etiopien.

Fedme har at gøre med flere ting, men jo i høj grad med hvad og hvordan man spiser. Og her er det med danske øjne overraskende, at japanerne gør nærmest det modsatte af hvad danskere gør for at holde sig sunde og slanke.

Se nu her:

1. Japanerne indtager ikke fedtfattige mælkeprodukter

2. Japanerne spiser ikke fuldkorn

Risen er hvid som sne, og brødet bagt af den fineste, reneste hvede. 

Japanerne holder af kvalitet og ordentligt håndværk, så de går op i deres hvide ris, så tro ikke at det hvide japanske brød er som kedeligt dansk toast. Japansk brød smager godt, frisk eller ristet: det er luftigt, en smule sejt og har en dejlig mild smag. De har dygtige bagere der kan deres hvide hvede-kram. Men jeg savner nu alligevel mine rugbrødsmadder og mit danske surdejsbrød.

3. Japanerne spiser ikke magert kød

Her et billede af en dyr bøf fra mit lokale supermarked:

Se, et dejligt stykke kød med en fin marmorering, der løber gennem kødet, ikke rundt om det, så fedtet bedre kan smelte ind i kødet og give det smag og saft.

Kød i Japan, om det er svin eller okse, skal helst være fedtmarmoreret. Det fedeste kød er også det dyreste og fineste, og det er jo ikke underligt: for det smager jo bedst.

Det er også et krav til Japans berømte Kobe-kød, der er kendt som det bedste i verden, at det har en høj fedtprocen og en høj grad af såkaldt intemuskulær fedtmamorering (mamorering gennem kødet).

4. Japanerne sparer ikke på de søde sager

Hold da helt chokolade, hvor er der her i Tokyo en overflod af lækkerier overalt. Af alt det vi kender, lagkager og doughnuts og chips og is og buddinger og chokolade. Og alt deres eget, senbei, mochi, arare, manjū og meget andet.  

Jeg har giftet mig ind i en familie, der holder meget af det søde, men ser man på udvalget i storcentre og indkøbsgader, bliver det åbenlyst, at vi ikke er de eneste i Japan, der har det sådan. Der synes at være en nærmest uendelig appetit på søde sager i Solens Rige. 

Her er for eksempel et lille udvalg af nogle få af de kager jeg har spist over de senste par måneder:

5. Japanerne spiser ikke helsemad

Sundhed i Danmark synes uløseligt forbundet med forskellige former for livsstils-kure. Man kan være veganer eller vegetar i adskillige forskellige udgaver, eller til rawfood eller stenalderkost, eller på permanent detox- eller Atkinskur. Og med kurene, eller livsstilsvalgene, følger en række forsagelser af en hel masse, fedt, sukker, kød, mælk, hvidt brød, kulhydrater, ting der koges eller steges; og en fremhævelse af det ene eller det andet som evigt helsebringende: avokado, mandelmælk, spelt, tang, olivenolie, osv.

Og selvfølgelig er der også slankekure i Japan, og selvfølgelig tænker de der åleslanke japanske kvinder også over hvor meget de vejer, og jeg er helt sikker på, at fatshaming også er et issue her. Jeg ved det fra da min svigermor klappede mig på maven, og sagde, at jeg da var ved at blive tyk.

Men i det store hele, så spiser japanerne det de altid har spist. Jeg ser ikke nogen helserestauranter i gadebilledet, og det er virkelig svært at være vegetar, for selv om japanerne spiser masser af grøntsager, så drysser de altid lige lidt tørrede fisk på grønsagsretten, eller koger den på en god kød- eller fiskefond.    

I supermarkederne er der ikke nogen afdelinger med kødfrit kød eller helsemad. Der er heller ikke meget økologi. Den eneste helsekost den almindelige japaner spiser, er den hun altid har spist, og som hun derfor ikke ser som helsekost. Det er f.eks. tofu, tang og grøn te. Det spiser ingen af sur sundhedspligt. Det spiser de, fordi de kan lide det.

Men hvorfor er japanerne så sunde?

Så altså: japanerne drikker fed mælk, spiser hvidt brød, fedt kød og masse af søde sager. Og de jager ingen sundhedstrends. Alligevel er de verdens sundeste folk.

Hvordan kan det være?

Og her burde jeg clickbait-skrive: svaret vil forbløffe dig!      

Men det vil jeg ikke gøre. For det burde ikke forbløffe dig. Det turde være åbenlyst. Men jeg kommer ikke med svaret nu, men i det næste indlæg, bare for at være irriterende. Så læs med næste gang og lær hvordan du kan blive sund som en japaner – på den kedelige måde.